23948sdkhjf

Ny baconfabrik skyder op i Blans

Danish Crown bygger over 1.500 kvadratmeter topmoderne anlæg
Danish Crown tog onsdag det første spadestik til slagterikoncernens nye, topmoderne produktionsanlæg til rygning af bacon ved slagteriet i Blans.

Byggeriet på godt 1.500 kvadratmeter skal gøre det muligt at øge mængden af saltning og røgning af baconprodukter primært til England. Prisen for nybyggeret bliver 72 millioner kroner, skriver JydskeVestkysten.

- Projektet passer lige ind i kernen på vores strategi om, at der skal satses mere på forædling af produkter og få en større del af vores samlede mængder op i værdikæden, siger Søren F. Eriksen, direktør i Danish Crown Pork, til avisen.

Afdelingen, som ventes færdig i april næste år, vil øge baconkapaciteten fra 800 til 1.000 ton om ugen. Deraf bliver de 275 ton røget, mens resten bliver saltet.

Slagteriet i Blans slagter ugentligt cirka 63.000 grise og har cirka 1.100 ansatte. Deraf arbejder omkring 200 med at producere bacon, og udvidelsen kommer til at skabe mindst 10 nye arbejdspladser, skriver JydskeVestkysten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079