23948sdkhjf

Flasker og dåser koster bryggerierne rekordbeløb

Bryggeriforeningen brokker sig over emballageafgiften
Aldrig har bryggerierne betalt mere for sine flasker og dåser.

Sidste år betalte bryggerierne 238 millioner kroner for at indsamle og genanvende sine flasker og dåser gennem Dansk Retursystem. Det er 10 millioner kroner mere end året før og ny rekord.

Samtidig betalte bryggerierne i 2016 rekordmange penge i emballageafgift, nemlig 239 millioner kroner, en stigning på 16 millioner fra året før.

Det viser nye tal fra Bryggeriforeningen.

- Vi betaler for Dansk Retursystem med glæde. For det er kun rimeligt at rydde op efter sig selv og spare på de knappe ressourcer. Men det er urimeligt, at bryggerierne samtidig skal betale emballageafgift, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, i ene pressemeddelelse.

- Hvorfor?
Han fremhæver, at emballageafgiften i sin tid blev oprettet med det fornuftige miljømæssige formål at få producenterne til at spare på emballagen, men spørger:

- Når vi i dag samler stort set alle vores flasker og dåser ind og genbruger dem, hvorfor skal vi så dobbeltbeskattes?

Den vægtbaserede emballageafgift blev afskaffet af S-R-SF-regeringen. Men fjernelsen af afgiften omfattede ikke bryggeriernes produkter, og resultatet er, at der nu er afgift på dåser og flasker, der indsamles og genbruges. Til gengæld er der ingen afgift på emballager, der i stedet ender som affald. Dermed bliver den eneste branche, der selv indsamler og genvender næsten al sin emballage – altså bryggeribranchen – straffet med en afgift, konstaterer direktøren.

- Emballageafgiften er ikke blot unfair over for bryggerierne. Det sender også et skidt miljøpolitisk signal, at dem, der rydder op efter sig selv, bliver straffet med en miljøafgift. Samtidig hæmmer afgiften det indenlandske salg og dermed væksten i Danmark, siger Niels Hald.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078