23948sdkhjf

Kinesere så på øl på Vestfyen

Topledelsen hos den kinesiske bryggerigigant Cofco var mandag på besøg hos Bryggeriet Vestfyen.

General manager hos Cofco, Castle Li, ankom sammen med sin underdirektør og salgschef i helikopter til Assens. Formålet var at besøge den fynske samarbejdspartner Bryggeriet Vestfyen, skriver Fyens Stiftstidende.

Cofco er distributionspartner for Bryggeriet Vestfyen i Kina og har dermed eneretten til de fynske øl på det kinesiske marked.

- Det er vores største partner på eksporten og en partner, vi har store forventninger til med hensyn til fremtiden. Rigtig store, siger eksportchef hos Bryggeriet Vestfyen, Bo Nørgaard Pedersen, til Fyens Stiftstidende.

Det fynske bryggeri indgik i 2017 en etårig aftale om eksport af øl til den kinesiske gigant. Aftalen fornys automatisk og Bryggeriet Vestfyen arbejder nu på 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095