23948sdkhjf

DLF-Trifolium retter blikket mod Rusland

Frøfirmaet har målsætning om tocifret vækstrate i Rusland de kommende år
Øget efterspørgsel efter frø af høj kvalitet fra den russiske landbrugssektor skal være med til at løfte græs- og kløverproducentens markedsandel og indtjening i Rusland.

I dag har DLF-Trifolium en omsætning på godt 50 mio. kr. i Rusland. Det svarer til over 60 procent af importen af frø til landet.

-Myndighederne i Rusland sætter større fokus på en stabil fødevareproduktion, og det er med til at få os til at tro på et stigende behov for kvalitetsfoder til kvægproduktion, siger Truels Damsgaard, adm. Direktør i DLF-Trifolium til Børsen.

Nyt datterselskab og større geografisk område
DLF-Trifoliums salg på det russiske marked er i dag fokuseret omkring Moskva, og selskabet har kun et mindre salgskontor i landet. Tilstedeværelsen skal nu udnyttes og udbygges.

- Når vi agerer nu, er det, fordi vi har en fordel i forhold til vores konkurrenter og er kommet tidligere i gang derovre, og så man skal prøve at slå til i sådan en situation, forklarer Truels Damsgaard.

Bestræbelserne skal realiseres via oprettelse af et nyt datterselskab og samarbejde med mejerikoncernen Danone.

- Vi kører nogle forsøg med Danone, fordi det går efter mere stabilitet i forsyningen, så selskabet får den samme høje kvalitet løbende. Det starter jo med foderet, og her kommer vi ind i billedet, siger Truels Damsgaard.

Satser på flere markeder
Det er regionerne St. Petersborg, Tartarstan, Smolensk, Kursk og Krasnodar, man sigter efter at komme ind på.

Det er hovedsageligt fodergræs til landbrug, der skal sælges, men DLF-Trifolium har også blikket rettet mod markedet for plænegræs til detailmarkedet.

Frøfirmaet har dog visse reservationer i forhold til det russiske marked.

- Vi må se, hvordan det går. Rusland er et spændende marked, men tingene går ikke altid efter den plan, man lægger, siger Truels Damsgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.245