Laboratoriet rykker ind på proceslinjen
Digitalisering og intelligente sensorer er med til at flytte de dyre laboratorietest ud på proceslinjerne i fødevareindustrien
Hvis en fejl først opdages ude hos forbrugerne, kan det have uoverskuelige konsekvenser for fødevareproducenterne, mens et helt batch skal kasseres, når en stikprøvekontrol fra laboratoriet viser afvigelser.
Løsningen er i højere grad at rykke kvalitetskontrollen ud af laboratoriet og ind på proceslinjerne, så hele produktionen overvåges i realtid. Det giver hurtigere reaktionstider, og bedre muligheder for data, der kan fodres til optimeringsalgoritmer.
Det blev diskuteret på fødevaresporet ’Rethinking Food’ ved High Tech Summit – Danmarks første universitetsdrevne teknologi-topmøde på DTU. Den første udfordring, nemlig forbrugernes nådesløse reaktion på fejl, er noget, de kender til hos Fødevarestyrelsen.
- Vi er udfordret af, at alle forbrugere i dag kan agere som eksperter på de sociale medier. Tilliden til myndighederne er faldet samtidig med, at vi aldrig har haft mere sikre fødevarer. Der er kommet meget mere uforudsigelighed ind på fødevaresikkerhedsområdet. Vi må erkende, at fødevaresikkerhed ikke kun handler om teknologi, men i høj grad også om psykologi, siger Hanne Larsen, fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen.
Mælk måles på linjen
Foss er specialiseret i måleinstrumenter til mælk, og omkring 80 procent af al mælk på verdensmarkedet er blevet analyseret med instrumenter fra den nordsjællandske virksomhed.
- Vi bevæger os i stigende grad inline på proceslinjerne, hvor vi kan opsamle data i realtid og dermed fjerne præcis den mælk, som ikke overholder kvalitetskravene. Samtidig kan vi genere viden til hele værdikæden, fra landmand til mejeri, siger Peter Juel Christensen, global market manager hos Foss.
- Vi får et langt bedre datagrundlag til at udvikle eksempelvis vores SCC (Somatic Cell Count, red.) algoritmer, der kan optimere kvalitetskontrollen af mælk, siger Peter Juel Christensen.
10 digitale anbefalinger
En af de store udfordringer med optimering på baggrund af produktionsdata er ejerskab af data, men her har den danske fødevareklynge en fordel, fordi værdikæden i fødevarebranchen i Danmark er så tæt forbundet igennem eksempelvis fælles ejerskab at dataejerskab. Men der er alligevel brug for et øget samarbejde på tværs af værdikæden, og det arbejde skal i gang med det samme.
Sådan lyder det i en af de 10 anbefalinger som en ny rapport om digitalisering i fødevareklyngen, som Panel for Digital Vækst i Fødevareklyngen – med Landbrug & Fødevarer i spidsen – har udarbejdet.
”Der er brug for at tage små skridt på vej mod et større mål, hvis datasamarbejdet skal blive tættere. Små skridt kan være med til at synliggøre værdien af at arbejde sammen om data og er med til at definere rammerne for samarbejde,” skriver panelet i sine anbefalinger.
Pointen om ejerskab bakkes op af Peter Juel Christensen fra Foss.
- I Danmark ejer landmændene slagterier og mejerier igennem andelsselskaber, og det er, når vi kan integrere data fra hele værdikæden, at vi kan opnå de helt store fordele, siger han.
