Også gode takter fra Harboes fødevarevirksomhed
Afsætningen af Harboefarms ferske detailpakkede produkter har fastholdt en positiv udvikling i årets første halvår. Et lille minus sidste år er nu vendt til plus.
- Det er en tilfredsstillende udvikling, som er baseret på et tæt samarbejde med kunderne om fortsat produktudvikling og tilpasning til forbrugerønsker, kommenterer ledelsen.
Resultat af primær drift udgjorde for 1. halvår 2010/2011 3,1 mio. kr. mod 0,0 mio. kr. sidste år. Resultat før skat blev 2,4 mio. kr. mod - 0,3 mio. kr. i samme periode sidste år.
Det er Harboefarm A/S’ strategi gennem et tæt samarbejde med kunderne at sikre en fortsat udvikling af produktporteføljen med nye højkvalitetsprodukter og størrelsesvarianter.
Om Harboe-koncernen
Harboes Bryggeri A/S er moderselskab i Harboe-koncernen og produktionen og salg af øl, læskedrikke, maltdrikke samt malturtprodukter udgør 87,7 pct. af koncernens bruttoomsætning i 1. halvår 2010/11. De resterende 12,3 % af bruttoomsætningen kommer fra fødevarevirksomheden Harboefarm A/S og denne virksomheds salg af centralt detailpakket fersk og forarbejdet kød.
Læs også: Solid indtjening til Harboe