Fiskemelsfabrik udvider
Hanstholm Fiskemelsfabrik har investeret 10 mio. kr. i to nye råstoftanke, der skal stå klar til tobissæsonen starter i april.
- Investeringen er en nødvendighed. Gennem udviklingen i 2010 har vi set, at råstoftilførslen stiger. Og med udvidelsen kan vi imødegå fremover at skulle sige nej til leverandører på grund af for lidt kapacitet, siger adm. direktør Peter Jensen til Nordjyske.dk
De to nye tanke skal efter planen stå færdige den 1. april.