23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelsesgange og direktionslokaler

Se hvilke virksomheder med relation til fødevaresektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bella Center
Lene Mortensen,er udnævnt til kongres- og eventdirektør i Bella Center.

Bella Center er Skandinaviens største center for udstillinger, messer og kongresser.

Chr. Hansen
Finansdirektør Henning Jacobsen forlader Chr. Hansen pr. 30. september 2011.

Chr. Hansen er en af Danmarks største ingrediensvirksomheder.

Crispo Denmark A/S
Hans Smith Andersen har overtaget Tom Myrdals post i ledelsen.

Crispo Denmark producerer håndlavede kartoffelchips til salg i Danmark og Europa.

Foss
57-årige Torben Ladegaard udnævnt til administrerende direktør med virkning fra 24. marts 2011. Han overtager posten fra Peter Foss der har varetaget posten i 21 år.

Foss producerer analyseudstyr til blandt andet fødevareindustrien, landbruget, den kemiske samt farmaceutiske industri.

Guardian IP Consulting
Lars Pallisgaard Olsen er tiltrådt som patentkonsulent og partner og skal bistå rådgivning af virksomhedens kunder inden for beskyttelse og håndhævelse af patentrettigheder.

Guardian IP Consulting tilbyder patent- og designrådgivning med en kommerciel fokus.

LAB Research A/S
Karsten Skydsgaard er udtrådt af bestyrelsen, mens Andrew Makin og Hanne Paltoft begge er indtrådt som nye medlemmer.

LAB Research Denmark (tidligere Scantox) er den danske afdeling af det canadiske LAB Research International. LAB Research Danmark udfører prækliniske studier på kontrakbasis for medicinal- og fødevareindustrien samt for virksomheder indenfor den kemiske industri.

Landbrug & Fødevarer
Per Bach Laursen træder ud af bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.

Scanpro A/S
Erik Martinussen er fratrådt som bestyrelsesformand, men fortsætter som bestyrelsesmedlem. Lisbeth Martinussen er i stedet tiltrådt som formand. Ydermere er Inge Hinnerskov indtrådt i bestyrelsen og i direktionen er Kurt Bjarne Enevoldsen blevet udskiftet med Erik Martinussen.

Scanpro udvikler og leverer procesanlæg til mejeri- og juice-industrien.

Aarhus Karlshamn
Edmond Borit, adm. direktør i AarhusKarlshamn Latin America, Jean-Marc Rotsaert, President i AarhusKarlshamn USA, Octavio Díaz de León, adm. direktør i AarhusKarlshamn Mexico og Karsten Nielsen, produktudviklingsdirektør inden for forretningsområdet Chocolate & Confectionery Fats er alle nye medlemmer i ledergruppen.

Samtidig har Ian McIntosh, President UK & America trådt ud af ledergruppen.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078