23948sdkhjf

EU vil beskytte honningbien

Biernes bestøvning er vigtig for at opretholde EUs fødevareproduktion. En fælles europæisk indsats skal nu sikre honningbiens levevilkår.
Biernes arbejde med at bestøve afgrøder og frugt- og bærbuske er fuldstændigt uundværlig for landbrug og gartnerier. Derfor blev nyheden om en større vinterbidød for et par år siden modtaget med bekymring. EU's landbrugsministre blev på et rådsmøde mandag enige om nye initiativer, der skal hjælpe honningbien.

Bierne var mandag på dagsordnen på et rådsmøde i Bruxelles. Her var der enighed blandt de europæiske landbrugsministre om at en række initiativer, der skal sikre biernes sundhed fremover.

Blandt andet skal der iværksættes en samlet dyresundhedslovgivning for bier, skabes bedre grundlag for anvendelse af veterinære lægemidler til honningbier og endelig vil man fra EU's side sikre, at brugen af pesticider ikke går ud over honningbierne.

- Biernes bestøvning er helt nødvendig for at opretholde EUs vigtige fødevareproduktion. Den store vinterbidød vi oplevede for et par år siden, skal vi helst ikke se gentaget. Bestøvningen er alene i Danmark flere milliarder værd, så derfor skal vi passe godt på vores bestand af bier, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Kommissionen vil også forbedre rammerne for en koordineret overvågning af biers sundhed. Landbrugsministrene blev i øvrigt enige om, at det er en god ansvarsfordeling mellem biavlere, medlemsstater og EU.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094