23948sdkhjf

Pæn fremgang for Danone

Årsregnskabet fra fødevarekoncernen Danone Group viser solide stigninger i omsætning og indtjening.
Fødevarekoncernen havde et godt år i 2010. Omsætning endte i 2010 på 17 mia. euro (126,7 mia. kr.), en stigning på 13,5 % i forhold til 2009-omsætningen på 14,98 mia. euro (111,7 mia. euro).

Indtjeningen steg i samme periode fra 1,4 mia. euro (10,4 mia. kr.) i 2009 til 1,67 mia. euro (12,4 mia. kr.) i 2010.

Med 9,4 mia. euro (70,4 mia. kr.) er Europa Danone Groups største marked. Stigningen i omsætning var dog markant større i Asien og resten af verden, hvor koncernen oplevede stigninger i omsætningen på henholdsvis 14 % og 14,9 % fra 2009 til 2010.

I 2011 forventer koncernen, at den positive tendens vil fortsætte. Omsætningen ventes således at stige 6-8 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094