23948sdkhjf

De sagde nej til Magasin, men ja til Onkel Thomas

Bolcheriet er "kommet til" at lave meget om i Svaneke
- Man ved simpelthen aldrig, hvad vi kan finde på. Vi er i høj grad drevet af gode mavefornemmelser, fastslår bolchemager Thomas Touray, der sammen med sin hustru, Mariam, ejer Bolcheriet med hovedkvarter i Løkken.

Det med mavefornemmelsen har blandt andet fået parret til at sige nej til et tilbud om at åbne "en ret stor butik" i Magasin i København.

- Folk mente, at det var bindegalt gjort af os. Men så kom muligheden for at overtage Svaneke Bolcher på Bornholm, og dér har vi hjertet med. Så det var godt, at vi ikke sagde ja til Magasin, siger Thomas Touray med henvisning til, at begge muligheder ville have været for stor en bolchemundfuld.

Overtagelsen af Svaneke Bolcher skyldes i høj grad, at det er netop dér, Thomas Touray har lært at lave bolcher. Han voksede op i Svaneke, hvor hans onkel, Thomas Brandt Ibsen, drev den lokale bolchefabrik, og hvor nevøen som teenager sugede de gode tricks til sig.

- Vores måde
I begyndelsen af året overtog ægteparret så Svaneke Bolcher, da onklens skuldre ikke rigtig kunne holde til mere bolcheproduktion. Navnet blev ændret til Bolcheriet, og der er lavet en hel del ændringer i butikken.

- Vi kom til at lave rigtig meget om. Nyt gulv og nyt inventar, men nænsomt, siger Mariam Touray.

- Det er lavet på vores måde - vi er jo ikke min onkel. Folk i Svaneke var sindssygt bange for, at det skulle lukke. Nu har vi ændret det skånsomt uden at ødelægge charmen og hyggen, supplerer Thomas Touray.

Gratis bolcher
En af nyhederne i bolcheriet i Svaneke er, at kunderne nu får deres bolcher i trekantede æsker, sådan som Bolcheriet har gjort det i årevis. Tidligere har bornholmervirksomheden klaret sig med poser, glas og kræmmerhuse.

- Onkel Thomas kan godt lide ændringerne - og at stå på den anden side af disken. Hvis der er nogen, der kan få gratis bolcher, så er det ham, fastslår Mariam Touray.

Hun og Thomas Tourau er typisk på Bornholm hver weekend for at tage sig af det nyeste skud på deres bolchestamme.






Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078