23948sdkhjf

Hartmann fik overskud i 2010

Æggebakkefirmaet kom ud af 2010 med det forventede resultat. I 2011 skal det øges markant.
I 2010 steg Hartmann’s omsætning med 7 % til 1,48 mia. kr. fra 1,38 mia. kr. året før. Stigningen skyldes primært en stigning i salget af æggebakker og gunstige valutakurser.

Driftsresultatet faldt svagt fra 79 mio. kr. i 2009 til 73 mio. kr. i 2010. Resultatet stemmer dermed overens med tidligere udmeldte forventninger. Driftsforbedringer på firmaets fabrikker og reduktion af produktionsspildet påvirkede resultatet proitivt.

Omstrukturering i anden halvdel af 2010
Hartmann fik i 2. halvår af 2010 ny ledelse, ligesom der skete tilpasninger i organisationen, som skulle styrke firmaets konkurrence- og indtjeningsevne.

Ligeledes lancerede Hartmann strategien "Competitive edge - driving growth", der frem til 2016 skal styrke konkurrenceevnen yderligere og sikre lønsom vækst

Vil forbedre resultatet i 2011
I 2011 forventer Hartmann, at omsætningen er på niveau med 2010, mens driftsresultatet ventes at blive løftet til 105-125 mio. kr. fra 73 mio. kr. i 2010.

På længere sigt vil firmaet forbedre indtjeningen via vækst og forbedre overskudsgraden.

- Arbejdet med at skabe et stærkere Hartmann er godt undervejs, og med udgangspunkt i vores førende position inden for udvikling, fremstilling og salg af ægemballage i støbepap vil Hartmann hurtigt være rustet til at skabe lønsom vækst over de kommende år, siger CEO Michael Rohde Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079