Tang skal være en hverdagsspise
I Grenaa har de otte ansatte på Nordisk Tang travlt med at udbrede kendskabet til tang og tangs gode egenskaber til danskerne. Det sker med et væld af forskellige produkter som tang-pesto, tang-krydderi, tang-rom og fuldkorns tang-mel.
Men ambitionerne rækker meget længere end bare det. Kristian Ottesen, CEO i Nordisk Tang, vil gerne øge eksporten og så vil han også gerne blive en del af den store danske ingrediens-industri. Og til det har virksomheden fået en norsk investor, Artic Seaweed, med ombord med et ukendt men "et-cifret millionbeløb i den høje ende", der giver helt nye muligheder for den danske tang-pioner.
Food Supply: - Kristian Ottesen, det lyder som om, I har travlt. Kan du fortælle lidt om Nordisk Tang?
- Ja, vi har travlt. Vi er en tre et halvt år gammel virksomhed i den nuværende konstruktion, og vi arbejder på vores ambition om at få tang på spisebordene i Danmark. Det ligger i vores DNA at være bæredygtige, for tang er et bæredygtigt produkt, der blandt andet hjælper med iltoptaget i havet og samtidig har en række gunstige egenskaber i form af en masse vigtige mineraler og vitaminer. Samtidig har det umami-smag, så det kan virke smagsforstærkende med et mindre brug af salt. Vi arbejder i øvrigt sammen med blandt andet Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet om at kortlægge tangs indhold.
Food-Supply: - I fik i juni en norsk investor i Artic Seaweed, hvad betyder det for jer?
- Vores norske investor giver os helt nye muligheder. De har investeret i automatiseret dyrkning af tang. Problemet er nemlig, at det normalt kræver meget manuelt arbejde at dyrke og høste tang. Nordmændene har et system, hvor de dyrker tang ligesom muslinger ved, at de sætter sporer på liner, hvor tangen så gror. Linerne kan hæves og sænkes i vandet, så de hele tiden står i perfekt højde i forhold til sollys. Med det anlæg kan vi producere op til 500 ton tang om året - det giver 50 ton tørstof. Vi høster også dansk tang og har tilladelse til at gøre det i havet, og da det skal gøres nænsomt, så er vi til sammenligning fire-fem mand om at høste op til 500 kg tang på en god dag.
FS:- Hvad giver den automatiserede produktion så af muligheder?
- Med det automatiserede anlæg kan vi få vores råvarepris ned på en tredjedel af, hvad det koster, når tang skal høstes manuelt, og det giver muligheder som ingrediensproducent, for her er prisen meget vigtig. Og så har vi i samarbejde med en lille århusiansk virksomhed Lablab, udviklet en fermenteringsprocess, der bevarer de gode egenskaber i tang. Det er mit mål, at om fem år er 75 procent af vores produktion ingredienser til andre fødevareproducenter. Men det er et nyt område for os - indtil videre har vi kun prøvet at producere ingredienser i det små. Tang er på grund af prisen endnu ikke oplagt til masseproduktion, men tang er en perfekt ingrediens til fødevareproducenter, der vil lave sunde, naturlige fødevarer, for tang er bragende naturligt. Og så kendes alger jo i øvrigt allerede fra ingredienser som carrageenan.
FS: - På hvilke markeder sælger I tang?
- Det er mest i Danmark, men også lidt i Tyskland, Sverige og Norge. Det næste store skridt er UK, hvor vi skal levere tangsalat til sushikæden Yo! Sushi. Og så har jeg en målsætning om at komme til Kina. Jeg taler selv kinesisk, for jeg har boet der, men jeg vil være sikker på, at vi er helt klar og har gjort vores forarbejde, når vi starter dér, for ellers har jeg set andre virksomheder brænde nallerne i Kina.
FS: - Hvordan er jeres produktionsforhold i Grenaa?
- Vi producerer næsten alle vores produkter inhouse, og da vi startede, købte vi produktionsudstyr fra en nedlagt kaviarproduktion. Vi har til huse i et gammelt mejeri, og der er plads nok, men lokalerne er ikke så moderne, så på et tidspunkt kan det blive nødvendigt at finde noget mere tidssvarende, men det ligger ikke lige for.
