23948sdkhjf

Stadig færre konkurser

For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående.
Der er grund til optimisme i dansk erhvervsliv ifølge en ny konkursstatistik fra analyse- og kreditvirksomheden Experian. I marts måned gik 496 virksomheder konkurs, og det er således fjerde måned i træk, hvor det samlede antal konkurser er faldet. Sammenlignet med de 656 konkurser i marts sidste år er antallet af konkurser i marts 2011 således faldet med 24,4 %.

- Marts måned er nu fjerde måned i træk, hvor vi ser et fald i antallet af konkurser, og det ligner jo unægteligt en positiv tendens. Vi ser det største fald i bygge- og anlægsbranchen – det vidner om, at der er forår på vej i byggebranchen, men måske også at andre brancher er på vej mod samme positive udvikling. I hvert fald er det ofte sådan, at byggeriet er en indikator på andre branchers sundhedstilstand – et optimistisk bud kunne være, at det også hænger sådan sammen i dette tilfælde, siger administrerende direktør i Experian, Christoffer Spangenberg.

Størst fald i Jylland
Midt- og Vestjylland samt Sydjylland er de områder, der har oplevet det største relative fald i antallet af konkurser i marts 2011. Det er kun Grønland og Færøerne, der har haft stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med marts 2010.

Ser man på de forskellige brancher, viser det sig, at brancherne Fremstillingsvirksomhed, Fast ejendom og Pengeinstitutter & Finans har oplevet store fald i antallet af konkurser sammenlignet med samme måned sidste år. Når der ses på de seneste 12 måneder, er det branchen Bygge & Anlæg, der har oplevet de største relative fald i antallet af konkurser.

Stigende etableringslyst fortsætter i 2011
I marts 2011 blev der etableret 1.930 nye virksomheder i Danmark, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til marts 2010. Således ser det ud til, at tendensen fra 2010 med en stigende etableringslyst blandt danske iværksættere fortsætter.

Det er kun områderne Bornholm, Hovedstaden og Nordjylland, der i marts 2011, sammenlignet med marts 2010, har størst relativ tilvækst af nye selskaber. Grønland, Fyn og Sydjylland er de områder, som har haft relativ størst nedgang i antal nye selskaber sammenlignet med marts 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078