Rise Bryggeri går mod overskud
Mikrobryggeriet på Ærø er tæt på at få balance mellem udgifter og indtægter.
Bryggeriets regnskab for 2010 viser et underskud på 390.000 kr. Det er dog mindre end afskrivningerne på 400.000 kr.
- Markedet er meget svært. Men vi står fast og kæmper videre. Min faste overbevisning er, at før eller siden kommer vi i land med et resultat, som kan fremvise overskud, og et økonomisk bæredygtigt selskab, siger Christopher Seidenfaden, hovedaktionær i Rise Bryggeri, til fyens.dk.