23948sdkhjf

Brødrende Hartmann fastholder forventningerne

Et mindre fald i salget af æggebakker og følgeligt lavere omsætning og indtjening i 1. kvartal påvirker ikke Brødrende Hartmanns samlede forventninger til 2011.
Æggebakkeproducenten Brødrende Hartmann kom ud af 1. kvartal af 2011 med en nettoomsætning på 375 mio. kr., et svagt fald i forhold til samme periode af 2010, hvor tallet var 381 mio. kr.

På samme måde var der et svagt fald i resultatet af den primære drift, som var på 36 mio. kr. mod 37 mio. kr. i 1. kvartal 2010.

- Salget af æggebakker var lidt lavere end i samme periode sidste år som følge af en periodeforskydning af påskesalget og et midlertidigt dyk i salget af æg i Tyskland og Holland i forbindelse med en afsløring af brug af ulovligt dioxinholdigt foderstof i tysk landbrug, forklarer selskabet i kvartalsrapporten.

Selskabet fastholder forventningerne til en omsætning i 2011 på niveau med 2010-omsætningen, som var 1.483 mio. kr., samt et driftsresultat på 105-125 mio. kr.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094