23948sdkhjf

Starbucks på skinner

DSB har indgået en aftale med Starbucks om salg af firmaets kaffe i Statsbanernes tog.
Passagerer på DSB-tog kan nu vælge kaffe fra det amerikanske selskab Starbucks, når togstewardessen kommer rundt med salgsvognen.

DSB har nemlig indgået en aftale med Starbucks om at servere deres udgave af sort kaffe, og aftalen er unik. Indtil nu har det kun været muligt at købe den amerikanske kaffe i lufthavnen i Kastrup. Og kun ganske få andre steder i Nordeuropa.

- Det glæder mig rigtig meget, at vi nu serverer den eftertragtede kaffe til vores kunder i toget. For jeg er selvfølgelig stolt af, at vi kan tilbyde kunderne noget helt ekstraordinært, som de ikke kan få andre steder, siger Susanne Mørch Koch, underdirektør i DSB Onboard Service.

Større sortimentsudskiftning
Det nye kaffeudvalg er en del af en større udskiftning i sortimentet i salgsvognen, som kommer gennem toget.

Der kommer også nye sandwiches med højt fiberindhold samt mindre salt og fedt. Den kendte australske vin Jacobs Creek gør også sit indtog og Pringles chips erstatter Kims chips. Tedrikkerne kan glæde sig til økologisk te fra Cosy.

- Vi har i langt højere grad kigget på kvalitet og mange af produkterne er tidens mest hippe og læner sig op af udbuddet på cafeerne. Samtidig har vi bestræbt os på at vælge et sortiment, der rammer alle målgrupper og pengepunge, siger Susanne Mørch Koch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061