23948sdkhjf

Tilpasninger sikrer overskud i Odense Marcipan

På trods af vigende salg til kernekunderne er overskuddet mere end fordoblet hos den fynske virksomhed.
Nettoomsætningen fra produktionen af marcipan, nougat samt hel- og halvfabrikata til bageriingredienser steg med 7,9 % fra 301 mio. kr. i 2009 til 324 mio. kr. i 2010. Heraf udgjorde eksportdelen 50,7 %.

Overskuddet efter skat var i 2010 på 13,7 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2009, hvor resultatet var et plus på 5,4 mio. kr.

Forbedringen tilskrives organisatoriske og omkostningsmæssige tilpasninger, der blev gennemført i 2009 og 2010, som reaktion på de vanskelige markedsvilkår under den økonomiske krise.

- Vi kunne stadig godt ønske os en bedre omsætning, men vi har trimmet virksomheden, så resultatet er blevet tilfredsstillende, siger Niels Søgaard, direktør for Odense Marcipan, til fyens.dk.

Har reduceret antallet af medarbejdere
Fremgangen er kommet i en periode, hvor kernekunderne til Odense Marcipans produktion; bagerne, aftager mindre.

- Vi kan mærke, at det går skidt for bagerne. De er pressede i øjeblikket, og det smitter selvfølgelig af hos os, forklarer Niels Søgaard.

I 2010 blev der brugt 7,6 mio. kr. på investeringer hovedsageligt til automatisering og optimering af produktionskapaciteten. I løbet af 2010 er medarbejderantallet reduceret fra 158 til 146.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079