23948sdkhjf

Aggressiv vækststrategi skal løfte Nestlé

I kølvandet på krisen lancerede Nestlé Norden en målsætning om at nå en omsætning på 11 milliarder i 2020.
Står det til ledelsen i Nestlé Norden, som dækker Danmark, Sverige, Norge og Finland, skal der sættes turbo på selskabets vækst i løbet af årtiet.

I de 4 nordiske lande var omsætningen i 2010 på 690 mio. euro (5,14 mia. kr.). Det tal skal i 2020 være på 1,5 mia. euro (11 mia. kr.). Det skriver Børsen.

Det indebærer, at hvor en omsætningsfremgang på 1-2 % hidtil har været tilfredsstillende, skal det skrues op til 6-7 % årligt.

Ny nordisk organisation
Efter finanskrisen er der foretaget en omstrukturering af Nestlés aktiviteter i Norden. Det har givet pote de seneste år.

- Vi har skåret virksomheden meget til og lukket et par fabrikker, solgt forretningsområder og sat en ny nordisk organisation op, siger Carsten Fredholm, adm. direktør for Nestlé Norden, til Børsen.

Ændringerne indebærer, at kontorerne i København fokuserer på funktioner som HR, finans samt kategoriudvikling. Samtidig skal der i de nordiske lande være større fokus end tidligere på at være tæt på forbrugere og kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08