Dansk vodka præmieret
Den danske spiritusproducent Henrik Elsner aftappede i foråret sine første flasker vodka.
En af disse blev indstillet til en vurdering af dommerkomiteen i The International Spirits Challenge.
Hvert år bliver der indstillet mere end 1.700 forskellige flasker alkohol til vurdering i en af de ti forskellige kategorier. Og Henrik Elsner løb med en god vurdering. Hans Elg Vodka er baseret på hvede og destilleret gennem 24 karat guld. Det koncept takserede dommerne i The International Spirits Challenge til en sølvmedalje.
Henrik Elsner kommer egentlig med en ph.d. i organisk kemi fra Københavns Universitet og HD i finansiering fra CBS. I år 2000 solgte hans sine aktier i den biotekvirksomhed, som han selv var med til at grundlægge. Herfra begyndte rejsen mod at producere nogle af verdens bedste gin - og nu også vodka.