23948sdkhjf

Nummerplade på fødevarer får EU-støtte

Nyt projekt, der gør det nemmere for fødevarevirksomheder at fortælle forbrugerne om mel, mælk og ko fra jord til bord, modtager 2,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.
Nu kan nordjyske fødevarevirksomheder lettere fortælle forbrugerne alt om deres produkter.

IT-virksomheden Lyngsoe Systems A/S, har for Nordjysk Fødevare Netværk udviklet mobiltelefon-applikationen Foodtag, som viderebringer oplysninger om fødevareprodukter på en enkel og overskuelig måde.

Nu forbedrer det nordjyske fødevarenetværk løsningen, så det bliver mere enkelt for virksomheden at gøre de samme data, som fødevaremyndighederne benytter sig af, tilgængelige for forbrugeren. Til formålet modtager projektet 2,5 mio. kr. fra EU's Regionalfond efter indstilling fra Vækstforum Nordjylland.

- Vi har fået tre nordjyske fødevareproducenter til at hjælpe os med at undersøge, hvordan det er nemmest at trække de data, som skal gøres tilgængelige for forbrugeren. Det skal få flere virksomheder til at se nytteværdien af Foodtag, og vi øger samtidig datas troværdighed, når det bliver de samme data, som myndighederne benytter sig af, forklarer projektleder Hardy Jensen fra Nordjysk Fødevare Netværk.

Forbedringer og automatiske opdateringer
Foodtag giver en samlet indgang til mange virksomheders data, men data ligger ikke samlet ét sted. Hjemmesiden samler de mange oplysninger fra de forskellige virksomheder på forespørgselstidspunktet. Hver virksomhed er dataejer.

Nordjysk Fødevare Netværk vil nu undersøge, hvordan virksomhederne nemmere kan stille deres oplysninger til rådighed blandt andet gennem automatiske overførsel, så data, der er registreret i virksomhedens eksisterende systemer, kan genbruges.

Projektet er et samarbejde mellem Nordjysk Fødevare Netværk, Thise Mejeri A.M.B.A, Aurion A/S og Himmerlands Kød A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078