23948sdkhjf

DI: Flere virksomheder oplever dyk i efterspørgslen

Antallet af danske virksomheder, der vil øge deres aktiviteter, daler.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De sammensatte konjunkturindikatorer for industrien og servicesektoren går i september tilbage til et nettotal på henholdsvis -7 og 7. 

De nye tal bekymrer DI’s cheføkonom Morten Granzau, da de peger i retning af, at flere virksomheder er berørt af den globale vækstafmatning.

Det skriver DI Business på deres hjemmeside.

- Færre virksomheder forventer vækst i produktion og salg. Det signalerer, at stadig flere danske virksomheder møder lavere efterspørgsel som konsekvens af den høje internationale uro, siger cheføkonom Morten Granzau, DI.

Laveste niveau i seks år
De danske virksomheders faldende tillid følger sporet, som resten af Europa er i. Tidligere på ugen viste tal fra Markit PMI, at forventningerne blandt virksomhederne i eurozonen er på det laveste niveau i over seks år. Danske virksomheder i bestemte brancher mærker dog mindre til den globale vækstafmatning i deres ordrebøger.

- Virksomhedernes forventninger er i flere toner. I medicinalindustrien venter en klar overvægt af virksomhederne at fortsætte væksten i produktionen, mens industrivirksomheder med produktion af maskiner og produkter til anden fremstilling har svage negative forventninger. Servicevirksomheder er i højere grad rettet mod det danske marked og ser over en bred front lyst på fremtiden, siger Morten Granzau.

- Forskellene i virksomhedernes forventninger understreger, at dansk økonomi går på en smal line mellem på den ene side mere omfattende konsekvenser fra afmatningen i international økonomi og på den anden side voksende flaskehalsproblemer, siger Morten Granzau.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063