23948sdkhjf

Det sker: Smagens dag

Onsdag er smagen i fokus, når en gruppe entusiaster sætter fokus på surt og salt samt hårdt og blødt.
Hvad mon det betyder for smagen at en råvare er i sæson? Altså at det lige netop er nu den er klar til at blive smagt på og spist. Mon æblet er surt eller sødt. Mon bærret er hårdt eller blødt? Og hvad med krydderurterne?

Det er nogle af de spørgsmål flere tusinde elever over hele Danmark vil undersøge på Smagens Dag, onsdag den 28. september 2011.

På Smagens Dag sætter mange lærere og elever fokus på vores evne til at smage. Mange skoler har inviteret en gæstelærer på besøg.

Det kan være en kok, en bager, en konditor eller en helt anden fagperson der også interesserer sig for den vigtige evne til at smage.

Men det vigtigste af alt på dagen er muligheden for at koncentrere sig om at smage efter. Få en lille bid frisk dansk råvare i munden og så virkelig SMAGE efter. Mon smagen er mest sur, sød, salt eller bitter? Eller mon eleverne kan fornemme den 5. smag, umami, som vi er blevet bevidste om i de senere år?

Bag Smagens Dag står en lille gruppe entusiaster som finder på nye vinkler af arbejdet med at smage og udvikler nye, gratis undervisningsmaterialer til arrangementet.

Helle Brønnum Carlsen, lærer, mag. art., Ph.d og madskribent, er en af initiativtagerne.

Helle siger:
- Vi kan ikke nå alt om smag på én dag om året. Men vi kan pege på nødvendigheden af at forstå vores sanser i en verden hvor der er alt for lidt fokus på netop sanserne. Vi kan tænde et lille lys i mørket og være med til at give masser af børn en ny og spændende smageoplevelse.

Yderligere info findes på Smagens Dags hjemmeside .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092