Danske mælkebønder får strafafgift
Selv om kvoteordningen udløber i 2015, skal den stadig overholdes, fastslår EU, som derfor har sendt strafafgifter ud for over 400 mio. kr.
Det fastslår EU’s landbrugskommissær Dacian Ciolos i en pressemeddelelse.
- Selv om det i 2008 blev vedtaget, at kvoteordningen skal udløbe i 2015, skal medlemsstaterne stadig overholde reglerne, siger han.
Det er gambling
Det betyder, at de fem landes mælkeproducenter kan se frem til at modtage regninger på samlet set 414 mio. kr., da de ifølge egne beregninger har overskredet kvoterne med næsten 200.000 ton.
Til gengæld har 14 medlemslande indberettet leverancer, der ligger mindst 10 procent under kvoten.
Og valget er helt mælkeproducenternes eget, siger Kjartan Poulsen, som er formand for Danske Mælkeproducenter.
- Hver mand beslutter, om han vil producere til kvoten eller tager chancen. Det kan være, at man ikke har købt kvote, fordi man ikke har budt højt nok. Hvis landekvoten ikke overskrides, kan man producere frit. Så det er en gambling, siger han ifølge ritzau.