23948sdkhjf

Morgenmadsdirektør trods tocifret millionoverskud: Ikke imponerende

Selv om morgenmadsproducenten Crispy Food i Gørlev på Sjælland i 2019 fik sit bedste resultat i årevis, er direktør Christian Bring af flere årsager ikke just i perlehumør.

Crispy Food kom ud af 2019 med et resultat efter skat på 10,6 millioner kroner.

- Det er tilfredsstillende, men det er ikke imponerende set i forhold til den omsætning, som vi ikke oplyser om. Der burde have været en større bundlinje. Men sådan et regnskab er jo lidt ligegyldigt i forhold til den situation, som hele samfundet er i lige nu, siger Christian Bring.

I 2018 havde Crispy Food et overskud på 7,4 millioner kroner. Væksten i 2019 skyldes ifølge direktøren en generel fremgang og flere nye kunder bredt fordelt på de europæiske eksportmarkeder.

Virksomheden investerede i 2019 23,5 millioner kroner, ikke mindst i produktionsudstyr, som ifølge direktøren har givet nogle effektive automatiseringer.

- Én dag ad gangen
Om fremtiden siger Christian Bring, at han lige nu tager én dag ad gangen, men at Crispy Food føler sig "rimeligt rustet", den givne situation taget i betragtning

- Jeg har ikke mistet troen på fremtiden, fastslår han.

Crispy Food er specialist i granola bagt i ovnen samt mysliprodukter, der blandt andet bliver afsat til mejerikoncerner i toplåg til yoghurtbægre.

Virksomheden er ved at lægge sidste hånd på en fusion med søsterselskabet Nakskov Mill Food, der lige som Crispy Food er ejet af Koff-koncernen. Regnskabet for 2019 bliver således formentlig det sidste af sin slags, idet der er lagt op til, at de to virksomheder næste år kommer med et fælles regnskab under navnet Crispy Food Nordic.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067