23948sdkhjf

Kompromisløs is-nørd laver nu vafler til Naturli'

Hos den kødfri fødevareproducent Naturli' har der længe været store vækstrater på is lavet 100 procent på planter, og nu får virksomheden også sit navn på plantebaserede isvafler i supermarkederne.

Nyheden bliver lavet hos Ice Bakers i Thisted, hvor Naturli' også hidtil har fået fremstillet sin is i bøtter. Naturli' er ejet af Dragsbæk, der desuden er medejer af Ice Bakers, som indtil for nylig hed Ismejeriet Thy.

- Vi har udviklet isvaflerne sammen med Claus Sørensen hos Ice Bakers i Thy, som laver vores is. Det er det første og eneste ismejeri, der udelukkende laver plantebaseret is, og han har vundet fire guldmedaljer for Naturli’-is. Han er en totalt kompromisløs is-nørd, siger Naturli'-direktør Henrik Lund.

Han tilføjer, at Naturli' oplever en årlig vækst på 30 procent inden for is lavet 100 procent på planter

Isen i de nye isvafler er baseret på ris, mens vaflerne er lavet på majs.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096