23948sdkhjf

Thise Mejeri satte igen ny rekord

Thise Mejeri satte igen i 2019 ny rekord for omsætningen, der denne gang landede på 1,077 milliarder kroner. Dermed har mejeriet nu haft fremgang på toplinjen 10 år i træk og fordoblet omsætningen fra den halve milliard i 2010.

2019-omsætningen er en fremgang på næsten 43 millioner fra året før.

Til gengæld blev overskuddet ikke helt så stort: Mejeriet tjente sidste år 27,3 millioner kroner efter skat, hvor der i 2018 stod 29 millioner på bundlinjen.

- Selvom mejeriets resultat er 2,7 mio. kr. lavere end det budgetterede resultat på 30,0 mio. kr. anses det som tilfredsstillende, når man tager den store byggeaktivitet på
mejeriet i både 2018 og 2019 i betragtning, fastslår ledelsen i sin beretning i regnskabet. Byggeriet har øget mejeriets produktions- og lagerkapacitetet med omkring 6.000 kvadratmeter, så der nu er cirka 16.000 kvadratmeter.

Det fremgår også, at Thise Mejeri igen forventer øget konkurrence på det stadigt stigende økologiske mælkemarked i Nordeuropa. Ledelsen forventer desuden, at mejeriets samlede indvejning fra dets andelshavere vil stige med 3 % i 2020 i forhold til indvejningen i 2019.

- Trods forventningerne om en øget markedskonkurrence og en højere mælkeindvejning fra egne andelshavere har Thise Mejeri med sine mange nye kvadratmeter positive forventninger
til 2020. Selskabet forventer således gennem øget salg, højere kvalitet og højere effektivitet at kunne styrke mejeriets indtjening til sikring af morgendagen for mejeriet igennem et fortsat
højt investeringsniveau og en stor produktudviklingsindsats samtidig med, at der udbetales en konkurrencedygtig mælkepris til andelshaverne, skriver ledelsen.

- De positive salgsforventninger har baggrund i, at mejeriet forventer en fortsat god udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Endvidere forventes det, at Thise Mejeris eksportsalg
til de nære eksportmarkeder kan stige betydeligt i værdi og i omsætning, ligesom salget til fjernmarkederne, især Kina, forventes øget, hedder det også.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109