23948sdkhjf

Danmark klar med skrappere koffein-mærkning

Fødevareministeriet er klar med skrappere krav til mærkning af koffeinholdige levnedsmidler.
”Bør ikke indtages af børn eller gravide”. Det skal der fremover stå på energidrikke og øvrige koffeinholdige fødevarer, herunder kosttilskud, der sælges til forbrugerne i Danmark. Det fastslår fødevareminister Mette Gjerskov, der ikke vil vente på, at EU kommer på banen med fælles, europæiske krav fra 2014.

”Hverken børn eller gravide har godt af at drikke energidrikke. Det har vi forskernes ord for. Derfor ønsker jeg ikke, at vi i Danmark skal vente på, at de skrappere fælles, europæiske regler træder i kraft. På den baggrund har vi lavet nationale regler, som træder i kraft i dag", siger fødevareminister Mette Gjerskov

M indre koffein til børn og gravide
DTU Fødevareinstituttet, som rådgiver Fødevarestyrelsen i videnskabelige forhold, har tidligere peget på de sundhedsrisici, der er knyttet til et for højt indtag af koffeinholdige produkter blandt børn og gravide. Det drejer sig blandt andet om forøget uro, irritabilitet, søvnbesvær, angst og nedsat fødselsvægt.

”Vi har desværre set eksempler på børn og unge, der har drukket alt for mange energidrikke. Med de nye regler vil jeg derfor gerne sende et klart signal til forældre om, at børn ikke bør drikke energidrikke", siger fødevareministeren.

Mærkning skal tjene til advarsel
Danmark gav i 2009 tilladelse til at markedsføre energidrikke og lagde sig dermed på linje med det øvrige Europa. Allerede i dag er det obligatorisk i hele EU at skrive ”Højt koffeinindhold” på energidrikke med et indhold på mere end 150 mg/l.

Med de nye regler skal drikkevarer med højt koffeinindhold mærkes med ”Højt koffeinindhold. Bør ikke indtages af børn eller gravide eller ammende kvinder”. På øvrige koffeinholdige fødevarer, herunder kosttilskud, skal der fremover stå ”Indeholder koffein. Bør ikke indtages af børn eller gravide”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078