23948sdkhjf

Chr. Hansen har købt en ekstra fabrik

Ingrediensgiganten Chr. Hansen, der forleden brugte 2,3 millarder kroner på at opkøbe den tyske biotek-virksomhed Jennewein, har også været på indkøb i Kalundborg. Dér har Chr. Hansen købt de bygninger, der indtil 2014 blev brugt af Pronova til at fremstille fiskeolie.

Det skriver TV2 Øst .

Chr, Hansen vil bruge fabrikken til at producere HMO - den ingrediens, der giver modermælkserstatning næsten samme egenskaber som rigtig modermælk. Også Jennewein producerer HMO, så planen er at de to nyindkøb skal spille tæt sammen, skriver tv-stationen.

Torsten Steenholt, der er Executive Vice President i Chr. Hansen Holding, regner med, at produktionen kan begynde i Kalundborg i 2023 med over 100 nye arbejdspladser.

- Det er en fabrik i fin stand, men den har været brugt til at producere fiskeolie, som er noget helt andet end det, vi laver. Så nu skal vi have hevet det udstyr ud, som vi ikke skal bruge, og så skal vi i gang med at designe en fabrik, der er tilpasset vores behov, siger han til TV2 Øst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078