Læskedrikgiganter fokuserer på Europa
Nestlé og Coca-Cola vil fremover koncentrere kræfterne om Europa og Canada, når Nestea-brandet skal udbredes.
Samarbejdet er siden 2001 foregået i det fællesejede datterselskab Beverage Partners Worldwide (BPW), som har fokus på ”ready-to-drink” te.
- Begge parter tror på, at et koncentreret fokus på Europa og Canada vil accelerere væksten og styrke BPW’s markedsandel, hvor selskabet er mest effektivt, skriver de to fødevaregiganter i en fælles pressemeddelelse.
Det understreges samtidig, at både Nestlé og Coca-Cola frit kan undersøge og udvikle mulighederne for vækst på de øvrige markeder på egen hånd.