23948sdkhjf

Danish Agro præsenterer rekordoverskud

Med et overskud før skat på 363 mio. kr. i 2011 har Danish Agro præsteret en fremgang på 43 procent og realiseret koncernens hidtil bedste resultat.
Resultatet er skabt på baggrund af en omsætning i 2011 på 15,8 mia. kr. imod 13,3 mia. kr. i 2010 svarende til en vækst på 2,5 mia. kr. eller 19 procent.

Efter skat realiseres et overskud på 325 mio. kr., hvilket forrenter egenkapitalen med 25,8 procent.

Koncernchef Christian Junker udtrykker tilfredshed med de opnåede resultater.

- Der er året igennem blevet arbejdet hårdt med udviklingen af vores fælles virksomhed. Det er lykkedes at få mange synergier ud af de fusioner, som Danish Agro har været en del af de senere år, og virksomheden har realiseret mange af sine mål såvel strukturelt som finansielt. Danish Agro-koncernen står meget stærkt ved udgangen af 2011 og har i årets løb styrket sin internationale markedsposition betydeligt, understreger Christian Junker og fortsætter:

- Danish Agro har hentet tæt ved 75 procent af sin indtjening fra sideaktiviteter i ind- og udland. Vi er altså ikke længere så afhængige af, at indtjeningen alene skal komme fra samhandel med danske landmænd. Derimod kan vi i fællesskab med danske landmænd sørge for, at indtjeningsbehovet fra dem minimeres i takt med, at indtjeningen uden for landets grænser stiger.

Henter 40 mio. ved effektiviseringer og rationaliseringer
I 2011 har den store opgave nationalt været integrationen af Nordjysk Andel.

I februar 2011 fik Danish Agro godkendt fusionen med Nordjysk Andel af Konkurrencerådet mod et frasalg af foderfabrikkerne i Roust og Nordenskov. Integrationen af Nordjysk Andel har været en stor opgave, men generelt betragtes det i Danish Agro som en vellykket fusion, hvor de ambitioner der var, da fusionen blev besluttet, er blevet indfriet.

Medio 2011 erhvervede Danish Agro 100 procent af aktierne i Dan Aller Holding A/S og dermed grovvareselskabet Aller Mølle A/S ved Christiansfeld. Det har medført, at denne virksomhed ligeledes er integreret med aktiviteterne i Danish Agro.

Læs også: Danish Agro udvider direktionen

Som en konsekvens af fusion og opkøb er der løftet mere end 40 mio. kr. af i effektiviseringer og rationaliseringer til gavn for Danish Agro’s samlede konkurrencekraft.

Bestyrelsesformand i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen udtrykker stor tilfredshed med såvel gennemførelsen af sammenlægningerne som de realiserede resultater.

- I bestyrelsen i Danish Agro glæder det os at se, hvordan der er blevet arbejdet med tingene i året, der er gået. Der er for mig ingen tvivl om, at Danish Agro har udviklet sig til et stærkt redskab for dansk landbrug. Det resultat, der er skabt i 2011, er et produkt af mange ting, der er lykkedes, men så sandelig også hårdt arbejde og forretningsmæssig fornuft, siger Jørgen H. Mikkelsen og fortsætter:

- Igen i år har vi via rationaliseringer og effektiviseringer evnet at spare et betydeligt millionbeløb, samtidig med at det indtjeningsmæssige potentiale uden for kernevirksomheden er blevet styrket. Det er samlet set forhold, som kun styrker dansk landbrugs generelle position.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072