23948sdkhjf

Hørkram har smitte under kontrol

Cateringvirksomheden Hørkram, som i sidste uge meldte om 33 coronasmittede medarbejdere i hovedkvarteret i Sørø, ser ud til at have smitten under kontrol.

Testen af samtlige 700 medarbejdere onsdag og torsdag i sidste uge viste således, at smittekæden er blevet brudt, skriver sn.dk.

- Vi fandt et par smittede mere, men de havde ikke tilknytning til det øvrige udbrud. Mange af de 33 er nu raske og tilbage på job igen. Udbruddet ramte i alt cirka 50 medarbejdere, fordi de smittedes nære kontakter også skulle i isolation. De nære kontakter er også kommet tilbage, siger viceadministrerende direktør Preben Kristensen ifølge mediet.

For en sikkerheds skyld tester Hørkram sidst i denne uge samtlige medarbejdere en gang til.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078