23948sdkhjf

Nu vil de alligevel til København med billige burgere

I juni fortalte de, at de ikke rigtig turde at åbne burgerrestauranter i København af frygt for at få alt for mange kunder. 

Men nu er brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen alligevel tæt på at ville åbne tre fire afdelinger af deres kæde, The Burger Concept, i hovedstadsområdet.

- Vi tror, at det stikker helt af derovre med de priser, vi har. Vi vil blive overrendt, sagde Simon Franck Jakobsen i juni til Food Supply med henvisning til prisen på 39 kroner for en menu med burger og pommes frites.

Siden da er prisen steget til 49 kroner, men det er ikke hovedårsagen til, at brødrene nu forhandler om tre-fire københavnske lejemål, fortæller han.

- Vi tør godt nu, for vi tror virkelig på konceptet og modellen. Og ikke mindst har vi fået ansat nogle folk med masser af erfaring fra branchen, siger Simon Franck Jakobsen, der håber at være klar med de tre-fire købanhavnske afdelinger i løbet af næste efterår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078