23948sdkhjf

HORESTA: Fornuftigt farvel til betalingsringen

Brancheorganisationen glæder sig over, at betalingsringen nu er endegyldigt droppet, men bakker stadig op om en løsning, der kan dæmme op for trængslen omkring København.
HORESTA – brancheorganisationen for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet – glæder sig over, at regeringen nu har skrinlagt planerne om en trafikal betalingsring omkring København.

Betalingsringen kunne nemlig hverken nedbringe trængslen eller indbringe et provenu stort nok til at finansiere en bedre og billigere kollektiv trafik, lyder kritikken.

- Og dertil kommer, at HORESTA har undersøgelser, der viser, at betalingsringen ville have påført vores branche et årligt nettoomsætningstab på op mod 150 mio. kr., pointerer Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA .

Brancheorganisationen bakker dog fortsat fuldt op om at fortsætte jagten på en løsning, som kan mindske den trafikale trængsel omkring hovedstaden.

- I den forbindelse skal regeringen have ros for at ville nedsætte en kommission, der minutiøst skal gennemgå baggrunden for den øgede trængsel. For det er så afgørende, at man nu får analyseret til bunds, hvor, hvornår og hvorfor der er trængsel, siger Katia K. Østergaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069