Mejeri sigtet i sag om forurening
Bornholms Andelsmejeri i Klemensker er af Bornholms Politi blevet sigtet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven.
Det skriver Bornholms Tidende.
Sigtelsen er rejst på baggrund af en politianmeldelse, som Bornholms Regionskommune indgav mod mejeriet i december.
Det skete, efter at processpildevand fra mejeriet 3. november forurenede Præstemosen og tilhørende vandløb i Klemensker. Forureningen medførte omfattende fiskedød i Præstemosen, skriver avisen.