23948sdkhjf

Iskrig rykker til Sjælland

Viking-Is er nu klar til at give Hjem-Is kamp til stregen også på det sjællandske marked.
Viking-Is er nu klar til at optrappe den såkaldte iskrig mod Hjem-Is på sjællandsk jord.

Det siger medstifter Tom Roth til Politiken.

- Vores forventninger til Sjælland er bestemt ikke mindre end i det solformørkede Jylland. Forbrugerne vil opleve et alternativ, så de nu kan vælge mellem at handle ved den røde og den blå bil.

Skal ikke forvente priskrig
Udmeldingen får dog ikke landeansvarlig for Hjem-Is, Anders Brandt-Clausen, til at ryste på hånden.

- Vi koncentrerer os om vores egen forretning i stedet for deres, og så må kunderne vælge, siger han og afviser samtidig en decideret krig på prisen med det forbehold, at firmaets franchisetagere i sidste ende fastsætter prisen selv.

Hjem-Is råder i dag over 55 isbiler, hvoraf halvdelen befinder sig på Sjælland.

Viking-Is rykker om en måned bredt ud i både Lolland-Falster, i Sydsjælland, Midtsjælland, Nordvestsjælland, de københavnske forstæder samt Amager.

Fakta: Iskrigen kort fortalt
Vestre Landsret stadfæstede i januar byrettens afgørelse om, at Viking-Is ikke må sælge sine produkter i Region Syddanmark ind til 1. oktober 2012.

Årsagen er, at stifterne af Viking-Is, de to brødre Per og Tom Roth, tidligere har været ansat ved Hjem-Is. Retten fandt derfor, at de havde kopieret rute og koncept fra deres tidligere arbejdsplads.

Læs også: Vestre Landsret stadfæster dom i iskrig
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078