23948sdkhjf

Dansk Supermarked planlægger 27 nye butikker

Der følger over 2.000 arbejdspladser med, når kampen om kunderne oprustes med planlagte åbninger af en ny Bilka, fem Føtex-varehuse og 21 Netto-butikker.
Dansk Supermarked går offensivt ind i kampen om de danske dagligvarekunder ved at planlægge åbningen af 27 nye butikker i løbet af 2012.

Butiksåbningerne forventes at skabe over 2.000 arbejdspladser fordelt med 1.000 i Netto, 600 i Føtex og 500 i Bilka.

Som det også fremgik af koncernens resultater for 2011 , er det især på discountområdet, væksten ligger. Det illustreres ved, at 21 af de 27 planlagte butikker er Netto-butikker, mens Føtex udgør fem og Bilka en enkelt, som placerer sig i Hillerød.

Kampen om kunderne bliver ikke mindre hård af, at der ikke er udsigter til et stigende marked de kommende år.

- Selve forbrugsudviklingen på det danske marked tror jeg stort set vil ligge stille de næste år. Men derfor kan vi jo godt vokse. Så skal vi bare flytte markedsandele, siger Erling Jensen, adm. direktør for Dansk Supermarked, til Børsen.

Dansk Supermarked satser derfor endnu hårdere uden for landets grænser. I forvejen råder kæden over cirka 750 butikker i Polen, Tyskland og Sverige, men Erling Jensen forventer, at man når at runde 1.000 butikker i løbet af bare to-tre år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094