23948sdkhjf

Her er årets danske Michelin-restauranter

Hele fire nye restauranter har fået den eftertragtede Michelin-stjerne, mens Noma overraskende ikke fik sin tredje stjerne.
København er for tiende år i træk den by i Skandinavien, som det er bedst at spise i.

I hvert fald hvis man udelukkende lader sine smagsløg styre af de stjerner, Michelin-guiden hvert år uddeler.

Le Guide Michelin bevæger sig ikke rundt i landet, men holder sig til Europas større byer, som altså i Danmark kun omfatter København.

Læs også: Dansk restaurant er Nordens bedste

Her er der til gengæld også et flot drys af stjerner, idet hele fire nye restauranter i år kan prale med en Michelin-stjerne.

Det drejer sig om Grønbech & Churchill, Relæ og Den Røde Cottage samt Geranium, der er hjemsted for verdens bedste kok, Rasmus Kofoed.

Kun to røg ud
Han følte sig sidste år forbigået af Michelin-guiden, men den fornemmelse sidder man nu i stedet med hos Noma.

I hvert fald havde samtlige eksperter og hjemlige konkurrenter spået, at Noma ville lande på tre stjerner i dette års guide, men det skete altså ikke, idet Noma fastholder sin status som to-stjernet spisested.

De øvrige gengangere på listen, som altså alle har opnået en enkelt Michelin-stjerne hver, er: AOC, Herman, Kokkeriet, Era Ora, Formel B, Kiin Kiin, Kong Hans Kælder og Søllerød Kro.

Kun The Paul og Herman i Nimb er forsvundet fra listen i forhold til 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109