23948sdkhjf

Detailbutikker kan lukrere på ny Bilka

Bilkas nye varehus i Hillerød vil utvivlsomt tage livet af en række mindre butikker, men det er også muligt at udnytte varehusgigantens indtog i byen.
Bilkas nyåbnede varehus i Hillerød kommer utvivlsomt til at koste kunder for en række af de mindre handlende i området.

Men hvis man forstår at udnytte situationen optimalt, er det også muligt at lukrere på åbningen af det 10.000 kvadratmeter store varehus.

Det siger Henning Bahr, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia, til DR/København.

- Der vil altid være nogen, der bukker under når konkurrencen bliver øget så voldsomt, på den anden side vil der også være handlende som kan udnytte denne her kundestrøm, så når alle Bilkas kunder kommer fra butikken til parkeringspladsen og går rundt i nærheden, så gælder det om at være omkring sig og sørge for at markedsføre sig. Så der vil være flere handlende, der også vil kunne få en kæmpe fordel af det her.

Til gengæld virker det uundgåeligt, at de handlende i omkringliggende byer vil søge mere mod Hillerød med åbningen af Bilka.

- De (omkringliggende byer, red.) må jo nok afgive lidt til Hillerød, men det er jo den konkurrence vi også skal have mellem handelsbyer hele tiden, for at der sker noget, siger Henning Bahr.

Fakta: Bilka i SlotsArkaderne i Hillerød
• Åbnede 28. marts 2012 med en anslået antal besøgende på 50.000.
• Er det 17. Bilka-varehus i Danmark og det første nyetablerede lavprisvarehus siden 2003.
• Har en størrelse på 10.000 kvadratmeter, som rummer et sortiment i omegnen af 100.000 varenumre.
• Beskæftiger 800 ansatte og har Richo Boss som varehuschef.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095