Jubel i fødevareindustrien efter toldmelding
USA afskaffer en straftold på europæiske fødevarer,og det vækker jubel i ikke mindst mejeribranchen, som har været særligt hårdt ramt af tolden.
Det skriver Finans.
Mejerierne kan således igen øge eksporten til USA, idet en amerikansk straftold på 25 procent bliver suspenderet i foreløbig fem år, nævner mediet.
- Det er en kæmpelettelse. Da straftolden blev indført i 2019, blev vores salg til USA halveret. Det var et virkelig hårdt slag mod både vores omsætning og indtjening, for USA er et af vores tre største markeder, siger Per Olesen, administrerende direktør for Bornholms Andelsmejeri, til Finans.
Også andre fødevarer - blandt andet visse kødprodukter - har været ramt af amerikansk straftold. De toldsatser er nu også nulstillet i foreløbig fem år.