23948sdkhjf

Økologisk Landsforening skal have ny formand

Efter ni år på posten som formand for Økologisk Landsforening har Per Kølster valgt ikke at genopstille, når foreningen har formandsvalg til generalforsamlingen 4. marts næste år.

Det meddelte 67-årige Per Kølster på et stormøde for foreningens udvalg og bestyrelse onsdag eftermiddag., fortæller foreningen i en pressemeddelelse

- For mig handler det om at kende sin udløbsdato og behov. Jeg har nået en alder, hvor jeg nok har solid erfaring, men også har behov for at drosle ned på aktiviteterne, siger Per Kølster om årsagen til sit valg.

I sin tale til stormødets deltagerne sagde han blandt andet, at han vil slutte sin formandstid til marts i taknemmelighed over sine ni år i sagens tjeneste.

- Og jeg forventer, at jeg kan give stafetten videre til en ny forperson, som jeg ikke tvivler på også har den nødvendige ildhu for at bringe foreningen videre, konstaterede han.

I sin tid som formand har Per Kølster blandt ander været med til at føre Økologisk Landsforening ind i en ny tid, hvor økologien er vokset betragteligt i  både areal og forbrug.

Han har sammen med foreningens bestyrelse og ledelse lagt en langsigtet strategi for, hvordan økologien kan bidrage til at sætte dagsordenen for et forandret og bæredygtigt fødevaresystem for fremtiden. Senest har det resulteret i etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som åbnede 1. oktober.

Per Kølster er uddannet agronom og har været ansat på Landbohøjskolen. I dag driver han Kølster Malt & Øl på Krogerup Avlsgård, hvor han fremstiller økologiske specialøl og cider.

Udover sin post som formand for Økologisk Landsforening sidder han i bestyrelsen for Danmarks Naturfond og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078