23948sdkhjf

BornPoultry ramt af stigende foderpriser

Resultatet for 2011 blev negativt hos BornPoultry, som dog forbedrede bundlinjen i forhold til forrige år.
BornPoultry kom ud af regnskabsåret 2011 med et negativt resultat på 2,46 mio. kr. før skat, hvilket er en forbedring på 700.000 kr. i forhold til 2010.

Det skriver TV2/Bornholm.

Det er især kraftigt stigende foderpriser, som har gjort selskabets egen produktion af kyllinger mindre rentabel.

Desuden fik den fedtafgift, som blev indført 1. oktober sidste år, også sin del af skylden på selskabets generalforsamling onsdag.

Bestyrelsesformand Peter Brandt Koefoed udtaler ifølge tv-stationen i forbindelse med årsresultatet:

- Vi er ikke tilfredse med resultatet i 2011, men ser positivt på den nye salgsstrategi ledelsen har fremlagt, og som skal være med til at løfte virksomheden til sorte tal. BornholmerHanen har absolut sin berettigelse i markedet, og vi ser stadig BornholmerHanen som et kvalitetsprodukt markedet efterspørger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062