Klumme: Bæredygtighed ikke nogen døgnflue
I de kommende år vil behovet for fødevarer stige markant, når verdens befolkning udvikler sig fra 7 til 9 mia. mennesker i 2050.
De flere munde, som skal mættes, vil skulle ske på samme produktionsmæssige grundlag. Det vil sige, at det reelt er samme jordareal, som skal skabe fødevarer nok til verdens stigende befolkning. En befolkning som oveni købet vil købe mere pr. person.
Udfordringen er tydelig, og løsningen er bl.a. mere ressourcebevidsthed i hele verden. Når der tales om at være ressourcebevidst, så handler det om, at man ikke unødigt spilder noget i kæden fra jord til bord. Spild kan både være, at man ikke er effektiv nok, eller at man smider noget ud, som kunne skabe værdi.
I ulandene er udfordringen landmændene og fødevarevirksomhederne, som ikke er produktive nok. Udbytterne er små og når der endelig er rekordhøst, så er der ikke lagerkapacitet nok og kølingen slår måske fejl. I den vestlige verden er udfordringerne i den sidste del af kæden fra jord til bord. Landmænd og fødevarevirksomheder har ikke noget spild, men forbrugerne tænker derimod ikke så ressourcebevidst.
Løsning på udfordringen er mere bæredygtighed
Det handler om effektivitet i alle dele af kæden fra jord til bord. Landmændene skal være mere effektive og her kan mange andre lande lære af de danske landmænd. De danske landmænd har en meget høj produktivitet sammenlignet med andre lande. Dette har landbruget opnået ved forskning og udvikling samt en høj grad af videndeling mellem landmændene.
Fødevarevirksomhederne er dygtige i Danmark. Alt udnyttes på den ene eller anden måde. Udgangspunktet er, at fødevarerne skal bruges til mad til mennesker, men en del bliver også brugt til foder til dyr og den sidste del, som er tilbage bliver anvendt til bioenergiformål og der skabes dermed energi.
Emballageindustrien er også en vigtig del af at skabe bæredygtighed. Emballage skal beskytte varen og dermed være med til at mindske spildet. Detailhandlen skal give forbrugerne nogle valg, som gør det let for dem at være bæredygtig i deres forbrug.
Forbrugerne skal hjælpes til at være bæredygtige
Det er kun få forbrugere, som tænker bæredygtighed ind i deres hverdag. Det store flertal af forbrugere har brug for et lille skub. Noget der motiverer forbrugerne er, hvis de kan spare penge. Bæredygtighed skal gøres konkret for at flytte den store del af forbrugerne.
Grundlæggende er viljen der, men mangel på viden, om hvordan man lever og handler bæredygtigt er ikke til stede. Viden gennem de produkter, som forbrugerne køber, vil hjælpe til et mere ressourcebevidst forbrug. Hvis alle i den vestlige verden bare sparede 5 pct. på ressourcerne, så vil der være plads til 55 mio. flere mennesker immervæk med samme høje levestandard som i den vestlige verden.
Der er god fornuft i at tænke bæredygtighed ind i produktionen, så det bør overvejes, hvor man kan bidrage både for samfundets, egen og forbrugernes skyld.
