23948sdkhjf

McDonald’s vil åbne nye restauranter i Danmark

Et positivt 2011-regnskab får nu fast food-kæden til at planlægge åbningen af 10 nye restauranter i Danmark i løbet af fem år.
McDonald’s har planer om at udvide antallet af restauranter i Danmark fra de nuværende 84.

Det meddeler fast food-kæden oven på et regnskab for 2011, som kastede en samlet omsætning på 344 mio. kr. (320 mio. kr.) og et overskud før skat på 92 mio. kr. af sig.

I løbet af de næste fem år vil McDonald’s åbne mindst 10 nye restauranter og skabe ”mindst 500 nye arbejdspladser” herhjemme.

- Vi er stolte over vores succes, og af at vi skaber nye jobs og dermed nye muligheder. McDonald’s er mange unges første job, derfor har vi et særligt ansvar for at give unge medarbejdere en god start på arbejdsmarkedet, siger Stephen Shillington, McDonald’s Danmarks topchef.

Alene i løbet af 2011 skabte McDonald’s mere end 200 nye job, så kæden samlet set beskæftiger 4.200 medarbejdere herhjemme.

70 af de 84 restauranter i Danmark drives i øvrigt af franchisetagere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094