23948sdkhjf

Det sker: Økologisk høstmarked

Fejr høsten på en økologisk gård sammen med hele familien og de økologiske landmænd.
Over hele landet kan du besøge en økologisk landmand i weekenden d. 1. og 2. september 2012, når Økologisk Landsforening arrangerer Økologisk Høstmarked. Blandt de gårde, som holder Økologisk Høstmarked, er der både små familiedrevne landbrug og store godser.

På nogle gårde kan du komme tæt på økologiske køer, grise og får eller helt andre dyr. På andre gårde bugner det med grøntsager og frugt. Børnene kan lege i den økologiske, usprøjtede halm, og de voksne kan gå på jagt efter gode, økologiske produkter i de mange økologiske gårdbutikker, som også holder åbent på gårdene denne dag.

Økologisk Høstmarked er en god mulighed for at komme tættere på økologien og se, hvordan du med dine indkøb i hverdagen kan være med til at gøre en forskel for naturen og dyrene.

Økologisk Høstmarked gennemføres af Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Arrangementet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening.

Find et Økologisk Høstmarked i nærheden og se mere om, hvad der sker på de enkelte gårde her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094