23948sdkhjf

Tidligere minister angriber fedtafgiften

Venstres Kristian Jensen angriber nu den fedtafgift, han som skatteminister selv var med til at vedtage.
En rundspørge fra DI Fødevarer viser, at syv af ti virksomheder, der laver fødevarer med sukker i, forventer at skulle skære i medarbejderstaben som følge af den sukkerafgift, regeringen indfører ved årsskiftet.

Det får Venstres Kristian Jensen til at advare mod at pålægge fødevarebranchen flere afgifter med henvisning til den fedtafgift, han selv var ansvarlig for at indføre som skatteminister i den forhenværende regering.

- Man er nødt til at lære af de ting der sker, og fedtafgiften var ikke det mest geniale, vi gennemførte. Vi har kunnet se store negative virkninger for handelen, og det synes jeg man skal lære af, siger Kristian Jensen ifølge TV/Midt-Vest.

Læs også: Scandic Food forudser fyringer

Den nuværende regering har – støttet af Enhedslisten – en forventning om, at sukkerafgiften vil bidrage med 1,2 mia. kr. til statskassen, men hvordan afgiften konkret skal udformes, vides endnu ikke i detaljer.

- Det er alt for tidligt at sige noget om den konkrete model endnu. Den ligger simpelthen slet ikke fremme, og derfor skal man som politiker passe på med at være alt for angrebslysten, når man ikke kender den endelige model, siger Simon Kollerup, socialdemokratisk medlem af Folketingets skatteudvalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065