23948sdkhjf

Rekordhøst af appelsiner går til spilde

Kombinationen af en rekordstor appelsinhøst samt faldende eksport af juice gør, at 25 procent af Brasiliens appelsinproduktion er i fare for at være forgæves.
Helt op til 25 procent af appelsinproduktionen i Brasilien er i fare for at gå til spilde.

Årsagen er dels en rekordstor høst og dels en nedgang i eksporten i landet, som ellers er verdens største eksportør af appelsinjuice.

- Situationen er alarmerende, idet vi i værste fald ikke er i stand til at plukke en fjerdedel af 2012-2013-høsten - svarende til 83 millioner kasser af 40,8 kilo, siger Christian Lohbauer fra Den Nationale Sammenslutning af Citrusjuice Eksportører ifølge Ritzau.

Kun en nødløsning
Lagerbeholdningen i landet er allerede på 560.000 ton.

- Hvis vi håndterer alle appelsiner i den kommende høstsæson vurderet til 364 millioner kasser, så er der ikke nok lagerplads til alle frugter, tilføjer Lohbauer, som mødtes med landbrugsministeren i Brasilia for at drøfte problemet.

Han frygter, at en politisk løsning kun vil være en nødløsning, da appelsinpuklen i landet er opstået som følge af 10 års nedgang i eksporten.

Det er især flaskevand med smag, sportsdrikke og blandet juice, der stjæler markedsandele fra appelsinjuice.

Fakta:
•Brasilien eksporterer hvert år 1,2 millioner ton koncentreret appelsinjuice, hvoraf 70 procent går til Europa og 15 procent til USA.

• Omkring 80 procent af Brasiliens appelsinproduktion foregår i staten São Paulo.

• USA truede tidligere på året med et totalforbud mod import af brasilianske appelsiner efter fund af fungicid (svampegift) i flere sendinger.

• De amerikanske stater Californien og Florida regnes for de største ikke-brasilianske producenter af appelsiner i verden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063