23948sdkhjf

Isproducent er sat til salg

Den lille isproducent Nordikos Bornholm, der producerer økologiske ispinde i Aakirkeby, er blevet sat til salg.

Det skriver Bornholms Tidende. med henvsining til oplysninger på virksomhedsbørsen saxis.dk.

Nordikos blev grundlagt i Madrid i 2017 af ægteparret Jacob Gotfredsen og Vanessa Fabiano. De flyttede i 2019 produktionen til Bornholm, som parret havde lært at kende via familie på øen. 

- Vi har andre projekter, vi gerne vil forfølge, og vi er kommet til den erkendelse, at vi ikke kan bruge den nødvendige tid og fokus på at vokse vores startup yderligere. Vi har derfor besluttet at sælge og lade en anden fortsætte Nordikos-historien, står der i salgsannoncen på saxis.dk.

Udbudsprisen på virksomheden er 550.000 kroner, inklusive inventar for 100.000 kroner.

Ifølge Bornholms Tidende solgte Nordikos sidste år 14.116 is og omsatte for godt 300.000 kroner.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064