23948sdkhjf

Fødevareminister vil ensrette regler

Danske producenter af økologiske æg skal ikke stilles ringere end kollegaerne i eksempelvis Sverige, forsikrer ministeren.
Mandagens højlydte undren over, at de danske myndigheder tolker EU-lovgivningen på en anden måde end i eksempelvis Sverige, får nu fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at bebude at gennemsyn af området.

Læs også: Ægproducenter efterlyser økologisk afklaring

- Svenskerne er åbenbart mere lempelige end vi er, og det skal jeg jo selvfølgelig have talt med kommissionen om, for vi er jo ikke interesseret i at danske landmænd skal stilles ringere end de andre lande, siger hun til DR og uddyber:

- Vi har lavet en fortolkning som vi forventede, var det, der var fællesskabsfortolkningen. Nu viser det sig så, at svenskerne fortolker på en anden måde.

Hun erklærer sig parat til at ændre på reglerne, hvis kommissionen giver grønt lys. Og er i øvrigt optimistisk med hensyn til behandlingstiden.

- Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for, at det skal gå så hurtigt som muligt. Og man kan sige, at vi her under EU-formandskabet har en meget tæt kontakt til kommissionen, så mon ikke det er noget vi kan få afklaret rimelig hurtigt, siger Mette Gjerskov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079