Klumme: Vilje til innovation
Er du refleksiv, innovatør, entreprenant, kreativ og anderledes tænkende, er du dømt til et liv brolagt med modstand, skepsis og undrende blikke.
Så tøv ikke med hverken refleksiviteten, kreativiteten, dine entreprenante ideer og konstante behov for at ville noget mere, noget andet, ja måske ligefrem noget bedre. For netop i disse karaktertræk ligger fremtiden for dine fødder.
Verden vil vækst.
Penicillin, kejsersnit og internet
Innovation – kært barn har mange navne. Her er tale om en god idé. Vel og mærke en god idé, som ikke kun forbliver en tanke. Men en idé der sættes i verden, realiseres og markedsføres.
Jeg bøjer mig i støvet for penicillinen, kejsersnittet, internettet. Og mere jordnært for Champagnen, Nespressomaskinen, æblerøget cheddar og ikke mindst færdiglavede pandekager, når hverdagen ramler og børnene skal have mad i en fart.
Her er tale om Innovation. I fødevarebranchen har innovation stået højt på dagsordenen de sidste 10 år. De færreste betvivler, at innovation er den motor, der skal trække fødevarebranchen succesfuldt ind i fremtiden.
Danmark har et kæmpe innovationspotentiale
Og netop fordi innovation er N-Ø-G-L-E-N, var det på dagsordenen ved et velbesøgt arrangement hos Agro Food Park i sidste uge, hvor folk fra branchen var mødt op for at blive beredt.
Og de fremmødte var enige om, at innovationspotentialet i den danske fødevarebranche er stort. 86 % (af 60 personer), var meget enige i dette udsagn. Men evnen til at udnytte dette potentiale stod det til gengæld ikke godt til med. Hele 82 % var nemlig helt enige i udsagnet om, at den danske fødevarebranche ikke udnytter deres innovationspotentiale godt nok.
Der er plads til forbedringer
Der er altså plads til forbedringer, når vi taler innovation i den danske fødevarebranche, og så er vi fremme ved indledningen. Fremme ved den klassiske forhindring: Hvad skal det til for, er det nu nødvendigt og kunne vi ikke også nøjes?
For noget kan tyde på, at den protestantiske nøjsomhedskultur stadig stikker så dybt i den danske folkesjæl (og fødevarebranchen), at for få evner at tænke og realisere fødevareinnovation vildere, bedre og mere luksuriøst, - endsige betale for den.
Og årtiers socialdemokratiske lighedstanker har ligeså sat sine spor. Vi skal alle helst være lige. Ingen bør skille sig ud. Ræk ej efter stjernerne, alle kan jo ikke nå. Derfor bliver der sjældent tænkt elitært, skævt, ekskluderende eller fundamentalt anderledes. Vi skal helst stadig spise det samme, hvilket ikke levner meget plads for innovation. Nutidens ekstravagance kan nemt blive fremtidens massemarked.
Det danske vareudbud ligger langt fra udbuddet i London eller New York på alle parametre. Derfor er der langt, dog ikke så langt som der har været, mellem fede food-koncepter, cool emballager og spændende produkter i de lokale supermarkeder.
Og netop derfor skal vi ikke nøjes, bør vi ikke nøjes og kan vi ikke nøjes.
Giv gode rammer for innovation
Og så er vi fremme ved pointen: God innovation kræver åbenhed og lydhørhed.
Innovation kræver kreative miljøer med tolerance, højt til himlen og anderledes typer. Jf. Richard Floridas bestseller om den kreative klasse, hvor han lige netop pointerer disse forhold. (The rise of the Creative Class, 2002).
Det er de anderledes tænkende, dem der kan se sagen med andre øjne, der skaber de markante innovationer, også i fødevaresammenhænge.
Og ser vi på fødevarebranchen herhjemme, er det slet ingen hemmelighed, at mange af dem,, der for alvor har sat kulør på madsiderne, fut i kødgryderne og fået alternative varer på hylderne, er folk der kommer fra andre brancher. De kom med andre briller og så det hele fra en anden vinkel. Der var noget, de ville. Derfor skabte de mærkbar og synlig forskel. Jeg tænker fx her på Claus Meyer, Camilla Plum og brødrene Price, blot for at nævne nogle få.
God innovation kræver altså mennesker der kan tænke ud af boksen. Nogen, der tør gå mod strømmen. Tør gøre det, der synes alt for banalt, alt for vildt eller tæt på umuligt. God innovation kræver også evnen til kritisk tænkning. Det er ofte i kritikken, at det bedre alternativ fødes.
Nej til konsensus
Men hvad der sjældent tales om er, at god og nyskabende innovation ofte har det rigtig svært i en konsensuskultur, i stringente organisationer og større sammenhænge.
Det er sjældent sundt for en god idé, at for mange skal nikke ja, og for mange har ret til at gøre deres indflydelse gældende. Ikke sådan at forstå, at det ikke kan give god mening med feedback og kritik. Men sådan at forstå, at flere ideer burde få lov at leve på deres egne oprindelige og originale præmisser. For ellers risikerer man, at den gode idé bliver barberet for kant, farven ikke længere er pink men grå, og kvaliteten og det lækre finish ofret til fordel for en bedre bundlinje.
Nuvel, man skal forholde sig til virkelighedens realiteter, men der er meget mere rum end man forestiller sig.
Kend forbrugerne
At kende forbrugerne, deres behov og markedet er til gengæld godt, hvis man vil skabe noget nyt. Men det er langt fra nok. De fleste forbrugere ved slet ikke, hvad de vil have, end ikke, hvad de drømmer. Som Fords grundlægger Henry Ford sagde ”Hvis jeg havde givet folk, hvad de sagde de ville have, havde de fået hurtigere heste”.
Vid og engagement
Viden er og bliver et must for innovation. Derfor gælder det om at fremelske en nysgerrighed og en videbegærlig kultur. Dyrke nyheder, dyrke medier og rejse ud i verden med alle antenner slået ud. Vælg de mennesker der er på forkant med tidsånden, reflekterede og følger med i verdens gang og har syn for morgendagens behov. Folk der vil noget. Intet gør større forskel i en innovationsproces end netop hjerteblod og vilje.
[i]Birthe Linddal, selvstændig sociolog og fremtidsforsker (forfatter og foredragsholder) www.fremtidsforskeren.dk[/
